Om CykelTorv.dk

Cyklernes torv i Danmark

CykelTorv.dk er et dansk marked for cykler. Her kan private sælge den cykel, der står og samler støv i kælderen, og købere kan finde alt fra en billig pendlercykel til en velholdt racer — uden at skulle lede i et hav af annoncer om alt muligt andet.

Hvorfor vi lavede siden

De store, generelle markedspladser er bygget til at sælge alt. Det betyder, at man som cykelkøber mangler de filtre, der faktisk betyder noget: stelstørrelse, geartype, batteritilstand på en elcykel, eller hvor langt væk cyklen står fra ens eget postnummer. Vi har bygget siden omvendt — først cyklen, så alt det andet.

Sådan tjener vi penge

Vi mener, det skal være tydeligt, hvordan en platform tjener sine penge, så her er det kort: Privat salg er gratis. Du betaler ikke for at oprette en annonce, og vi tager ikke en procentdel af din handel. Du handler direkte med køberen, og pengene går aldrig gennem os.

Vores indtægt kommer fra forhandlerabonnementer til cykelbutikker, og fra små, frivillige tilkøb som at fremhæve en annonce eller køre den som auktion. Priserne står altid, før du betaler — der er ingen skjulte gebyrer.

Tryghed i handlen

Vi er en annonceplatform, ikke en mellemmand: aftalen indgås mellem køber og sælger. Til gengæld gør vi, hvad vi kan for at gøre handlen tryg. Forhandlere bliver verificeret, annoncer kan anmeldes, og annoncer med gentagne anmeldelser bliver automatisk skjult, indtil vi har set på dem. Vi har samlet vores bedste råd om prøvetur, stelnummer og betaling i købsvejledningen, og reglerne for handel står i salgsvilkårene.

Dine data

Vi sælger ikke dine oplysninger videre. Statistik- og markedsføringscookies sættes kun, hvis du selv siger ja, og du kan altid ombestemme dig via "Cookieindstillinger" nederst på siden. Detaljerne står i privatlivspolitikken og cookiepolitikken.

Hvem står bag

CykelTorv.dk drives af SoftPrint ApS, et dansk selskab med hjemsted i Roskilde. Det er også SoftPrint ApS, der står som betalingsmodtager, så et køb fremgår som "SOFTPRINT APS" på dit kontoudtog.

Virksomhedsoplysninger

SoftPrint ApS

Svogerslev Hovedgade 48, 4000 Roskilde

CVR 41672730

kontakt@cykeltorv.dk

Har du en idé, en fejl at melde eller bare et spørgsmål, hører vi gerne fra dig via kontaktsiden. Presseforespørgsler tager vi på pressesiden.